Kolding Netavis

Politiet sparsomme med oplysninger om brand

Lørdag aften undersøges branden fortsat.

Sydøstjyllands Politi er sparsomme med oplysninger omkring en brand i en lejlighed i en etageejendom på Violvej i Kolding.

Det er ikke lykkedes Kolding Netavis, at få en kommentar fra vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi, men Mads Flansmose, vagtchef, fortæller til Ekstra Bladet:

– Jeg kan ikke sige ret meget, men vi er på stedet, og vi arbejder der stadig. Vi er i gang med at efterforske den, siger han til avisen.

En eller flere personer blev reddet ud af den brændende lejlighed. Men hvorvidt nogle personer er kommet til skade er ikke oplyst. Der var fire ambulancer på stedet. Derudover et stort opbud af politi samt flere brandbiler fra Trekantbrand, station Kolding. Desuden havde brandvæsnet også stigevognen i brug.

Branden udviklede en del røg, men blev på ret kort tid slukket af brandvæsnet.

Hvor store skader, der er sket, vides heller ikke, men det ser omfattende ud.

Se video og billeder nedenunder…

{youtube}9i3OLubxXfU{/youtube}

Tagget med:
Del denne artikel