Læserbrev af Karina Lorentzen (SF), retsordfører, Sindalvej 4, 6000 Kolding.
Jeg ved det godt, men jeg blev alligevel blæst bagover af tallene: I 2009 havde politiet 18.951 sager med psykisk sårbare borgere. I 2022 var det 60.474. Det er en tredobling.
Hvor er det vildt ulykkeligt, at så mange borgere, der har det virkeligt dårligt, skal have politiet som deres første kontakt.
Når jeg hører, at en politikreds i løbet af 16 måneder har været i kontakt med en ung, selvskadende og selvmordstruet kvinde 405 gange. Og at hun har været på akutmodtagelser og tvangsindlagt gentagne gange, hvorefter hun udskrives efter kort tid til sit bosted.
Så kan jeg ikke – selvom jeg ikke besidder den fagligt indsigt – forstå, at et så sygt menneske ikke kan få bedre hjælp.
Jeg tænker, at det er forfærdeligt, at borgeren skal have hjælp af politiet. Og jeg synes, det må være svært for politiet at møde borgeren, fordi deres uddannelse ikke er designet til den opgave. Og jeg tør slet ikke tænke på de pårørende, som står magtesløse i alt det her.
Vi har akut brug for at styrke psykiatrien. Det her kan vi ikke være bekendt. Det må være muligt at forebygge bedre, at det er politiet, som skal hjælpe de mest sårbare i vores samfund. Lad os bruge 2025 til at finde ud af hvordan.
