Kolding Netavis

Politiet efterlyser 29-årig mand

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

En 29-årig mand fra Aabenraa er ikke set siden 5. oktober. Nu efterlyser politiet manden.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser den 29-årige Enmanuel Rosales fra Aabenraa, der har været meldt savnet, siden han forlod sin bopæl torsdag den 5. oktober om aftenen.

Signalement

• Mand
• 29 år gammel
• 180 centimeter høj
• Muskuløs/veltrænet
• Sort, krøllet hår
• Er tatoveret på venstre side af kroppen: En ørn på underarmen og et bibelvers på brystkassen
• Var iført sorte casual bukser med lommer på siden af lårene, en sort hættetrøje, en grå/sort Michael Kors-dunjakke og hvide sko
• Medbragte en blå Adidas-rygsæk

Politiet efterforsker bredt for at finde den savnede, men politiet har ikke nogen konkret mistanke om, at han har været offer for nogen forbrydelse.

Syd- & Sønderjyllands Politi beder borgere, der genkender den savnede, eller som måtte have viden om, hvor han befinder sig, om at kontakte politiets servicecenter på 114.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel