Der er sket omfattende skader i huset.
Mandag kort før klokken 14.30 udbrød der brand i et hus på Drosselvej i Kolding.
Både politi og Trekantbrand var kort efter alarmen på stedet. Da stod der en tyk sort røg ud fra huset:
-Beboerne havde selv forsøgt, at slukke ilden, men uden held. Ilden startede i forbindelse med noget madlavning på komfuret i køkkenet, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose, til Kolding Netavis.
Trekantbrand fik slukket ilden.
Der er i følge politiet sket omfattende skader i huset:
-Der er brandskader i køkkenet og sodskader i resten af huset, siger vagtchefen.
Ingen personer kom noget til i forbindelse med branden.
Se billederne nedenunder…