En person er blevet anholdt i forbindelse med en berigelsessag fra Slotssøbadet i Kolding.
Det er et forhold om berigelseskriminalitet, der var årsagen til, at et stort område omkring Slotssøbadet og Kærlighedsstien i Kolding lørdag morgen var spærret fra cirka klokken 07 til 09. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
En person er blevet anholdt, bekræfter vagtchef Torben Møller over for Kolding Netavis.
Sagen efterforskes fortsat. Derfor har politiet endnu ikke flere oplysninger i sagen. Et vidneudsagn til jv.dk om, at en mand skulle være blevet overfaldet i pigernes omklædningsrum i Slotssøbadet og bagbundet med strips, vil politiet ikke bekræfte er sandt.
Berigelseskriminalitet er en fælles betegnelse for de typer af kriminalitet, der kun omhandler eksempelvis penge og ejendele -såsom blandt andet indbrud og tyveri.
Slotssøbadet er åben igen.
Se billederne øverst i artiklen…