Kolding Netavis

Politiet advarer mod ulovligt fyrværkeri

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen 112
Foto: Piggycoup/Adobe Stock (Modelfoto)

Med nytåret lige om hjørnet advarer politiet om de alvorlige farer forbundet med ulovligt fyrværkeri.

Brugen af ulovligt fyrværkeri udgør ikke blot en risiko for afsenderen, men også for tilskuere og omkringliggende ejendomme.

Ulovligt fyrværkeri kan medføre alvorlige personskader og betydelige materielle skader, der kan have katastrofale konsekvenser.

Øget fokus på online salg af fyrværkeri

I år retter politiet særlig opmærksomhed mod det stigende problem med online salg af ulovligt fyrværkeri. Politiet Online Patrulje hos NC3 (Nationalt Cyber Crime Center) vil intensivere overvågningen af hjemmesider og sociale medier, hvor uautoriseret salg af fyrværkeri eller ulovligt fyrværkeri sker.

Politiet opfordrer offentligheden til at udvise forsigtighed og fraråder køb af fyrværkeri fra uautoriserede forhandlere, da disse produkter ofte ikke lever op til sikkerhedsstandarderne og kan være ekstremt farlige.

Anmeld ulovligt salg af fyrværkeri

For at styrke kampen mod ulovligt salg af fyrværkeri opfordrer politiet borgerne til at anmelde al ulovlig salg, uanset om det sker online eller ved “gadesalg”. Politiet opfordrer derfor alle, der er vidende om ulovligt salg, til at kontakte politiet med information, så der hurtigt kan sættes ind.

Hvornår må man købe fyrværkeri?

Fra den 15. december er det tilladt at købe lovlig fyrværkeri, men det er kun tilladt for private at fyre fyrværkeri af fra den 31. december til den 1. januar 2025.

Politiet understreger vigtigheden af at købe fyrværkeri fra godkendte forhandlere og opfordrer alle til at følge reglerne for brug af fyrværkeri for at sikre en sikker og fornøjelig nytårsaften.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel