Politiet oplyser tirsdag eftermiddag, at der ikke lå en forbrydelse bag fundet af en 70-årig mand i Hejls.
Sydøstjyllands Politi oplyser tirsdag eftermiddag i en pressemeddelelse, at der ikke lå en forbrydelse bag en 70-årig mands dødsfald i Hejls mellem Hejlsminde og Kolding.
Mandag ved 11.30-tiden fik politiet en anmeldelse om, at en mand var fundet død på sin bopæl i Hejls. Det var en hjemmehjælper, der ved et rutinemæssigt besøg, fandt den 70-årige mand død.
Da den afdøde blev fundet død og på grund af omstændighederne i øvrigt blev der rutinemæssigt iværksæt efterforskning med henblik på at afdække om der måtte ligge en forbrydelse bag dødsfaldet. Derfor blev der tilkaldt tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner. De nævnte har alle gennemført undersøgelser på og omkring findestedet.
Sydøstjyllands Politi har siden efterforsket sagen, og det har vist sig, at der ikke foreligger en forbrydelse.
De pårørende er underrettet.