Læserbrev af Jørn Dohrmann (M), Drenderupvej 30, 6580 Vamdrup.
Skal politikerne ikke gå forrest og blive enige om, at de ikke bruger de plastikplakater og strips i valgkampen.
Moderaterne tænker på naturen og kan ikke forstå, at vi ikke i Kolding kommune kan blive enige om, at de plakater ikke skal bruges fremover.
Der forbydes plast sugerør og kopper med begrundelsen at det lander i naturen, men det gør nogle af de strips også der klippes af, og vi ved heller ikke hvor meget PFAS og ftalater de afgiver i den periode de hænger i lygtepælene og er udsat for regn og slud.
Det handler om miljøet og om at vi skal passe på vores drikkevand og naturen.
Så jeg vil foreslå at vi i næste valgkamp – kommunalvalget – ikke sætter plastikplakater op for miljøets skyld.