Madvarer i køleskabet var meget over de tilladte fem grader.
Fødevarestyrelsen har 10. maj været på et kontrolbesøg hos Boomerang Pizza i Låsbygade i Kolding. Det skete efter en henvendelse fra en kunde.
-I højt køleskab i baglokale er opbevaringstemperaturen med luftføler målt til 13, 8 grader. I køleskabet opbevares opvarmede, nedkølede fødevarer blandt andet en kasse med halve grillkyllinger (cirka fem halve) to poser a 2 kg optøet forstegt kebab, en pose (2 kg) varmebehandlet kylling samt pepperoni. Kernetemperatur i halve kyllinger er målt til 12, 7 grader med indstikstermometer, skriver Fødevarestyrelsen blandt andet i kontrolrapporten.
Det er ikke lykkedes netavisen, at få en kommentar fra ejeren af pizzeriaet. I kontrolrapporten forklares der:
-Vi plejer at tjekke temperaturen to gange om ugen og den er OK.
Boomerang Pizza fik ved besøget en sur smiley samt en bøde på 5.000 kroner. Check also HSC Results