Hvorfor føreren af pickup trucken gik fra stedet vides ikke.
Der skete lørdag aften et færdselsuheld på Tingvadvej ved Sommersted. En pickup truck var braget ind i et træ. Men føreren af bilen var gået fra stedet, skriver jv.dk.
Syd- & Sønderjyllands Politi, der fik melding om uheldet ved 22.35-tiden, havde patruljer i området, da man ikke vidste, hvorvidt føreren var slynget ud af køretøjet. Men ved 01.20-tiden natten til søndag ringede bilejeren selv til politiet og fortalte, at manden, der var kørt galt i bilen, var i god behold. Han ville dog i følge jv.dk ikke til politiet oplyse, hvor føreren af bilen opholdt sig.
På grund af uheldet var Tingvadvej mellem Slevadvej og Bæk Nørremark spærret et stykke tid.
Se billederne øverst i artiklen…