SF Kolding havde torsdag inviteret SF’s formand, Pia Olsen Dyhr med i OK klubben i Kolding til en snak om fællesskab i ældrelivet.
SF Kolding vil bygge flere seniorbofællesskaber. De skal skabe rammen om et godt liv i de mange ekstra leveår, som koldingenserne ældste får med den stigende levealder.
Lovgivningen giver nogle muligheder i dag, men det vil være en fordel med mere fleksible regler. Det har SF nationalt fokus på at gøre noget ved.
-Vi skal skabe rammer om det gode liv, og ikke kun om den plejekrævende alderdom. Det gør vi med seniorbofælleskaber hvor vi kan være sammen om hverdagen, når børnene for længst er flyttet, og hjælpe hinanden med det, vi ellers kan få svært ved sent i livet. For vi har brug for at betyde noget for andre hele livet igennem, siger Pia Olsen Dyhr (MF).
Også skal boligerne først og fremmest være til at betale for alle. SF har nationalt netop været med til at beslutte, at 25% – snart 33% – af byggerierne på nye byggegrunde skal være almene boliger. SF Kolding arbejder allerede på at lave flere almene ældreboliger i seniorbofællesskaber.
-Jeg er bekymret for den stigende ensomhed blandt vores ældre. Derfor skal vi skabe rammerne om det gode seniorliv for alle kommunens borgere og for alle stadier af seniorlivet. Det kan vi skabe med blandede boliger i seniorbofællesskaber, så de ældre har steder at flytte hen inden de bliver syge og får brug for pleje. Et sted hvor man kan blive gamle sammen, fordi plejen og hjælpen følger borgeren uden at de behøver at flytte et nyt sted hen, når de får brug for mere hjælp .Derudover arbejder jeg for at bygge flere seniorbofællesskaber og få faste teams i hjemmeplejen, så det er kendte ansigter der kommer i hjemmet siger Villy Søvndal.
Og så skal vi bakke op om det frivillige og deres stærke fællesskaber.
Desuden var der vælgermøde i OK-klubben torsdag eftermiddag.
Se billederne nedenunder…