Uheldet skete med lav hastighed og der skete derfor ingen personskade, oplyser politiet.
Føreren af en personbil fik sig lørdag formiddag ved 10.45-tiden en kedelig oplevelse, da bilisten med lav hastighed mistede herredømmet over bilen, der endte på siden. Uheldet skete umiddelbart efter rundkørslen på Ny Esbjergvej i Kolding.
Trekantbrand blev kaldt til stedet – formentlig fordi der var spildt olie/dieselolie.
Føreren af personbilen slap uskadt fra uheldet, oplyser Sydøstjyllands Politi.