Kolding Netavis

Penge til Vamdrup

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Der er bevilliget penge til projekter i Vamdrup.

Lokaldemokratiudvalget i Kolding Kommune har godkendt ansøgninger fra Vamdrup Byforum fra Centerbypuljen 2020 og 2021.

Det fremgår af et referat fra Vamdrup Byforums seneste møde, skriver netavisen sebro-press.

Det handler blandt andet om penge til projektet farvet lys under jernbanebroen og frem til Vamdrup Kino på i alt 22.400 kroner. Tilslutningen lyset til det kommende Vores Hus forventes vil kunne ske i forbindelse med opførelsen af huset, og det forventes ske i sidste halvdel af 2022.

Det fremgår videre, at Centerbypuljen hovedbevilling er på 167.335 kroner. Heraf skal 102.700 kroner gå til nye ramper ved Arena Syd, 55.200 kroner til disc-golf i det grønne strøg og 9.435 kroner til beplantning ved legepladsen ved Torvet. Her er dog indregnet udgifter til revideret beløb, så udgiften løber op i cirka 13.000 kroner.

Etableringen af ramper er overdraget til Arena Syd , og faktura er fremsendt til Kolding Kommune og afregnet med leverandøren. Leveringstidspunkt for disc-golf aftales med leverandøren. Foruden udstyret købes rådgivning for et beløb, der ikke overstiger 6.000 kroner.

Beplantning ved Vamdrup Bibliotek og legepladsen ved Torvet er besigtiget og drøftet med Kolding Kommune. Der er enighed om et oplæg, som nu er videregivet til Havehjælpen.

Tilbud på opgaven er modtaget. Beplantning omfatter et antal Salix repens ”Saret”, der sættes langs Nørregade. Endvidere indbefatter anlægget 15 styk rhododendron, som placeres i en gruppe ved hjørnet af Torvet og Nørregade.

Tagget med:
Del denne artikel