Kolding Netavis

Penge på vej til ældreområdet.

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Læserbrev af Villy Søvndal (SF), borgmesterkandidat, Gl. Bjert 39 c, 6091 Bjert.

Vi kan ikke være bekendt, at ældre skal føle sig utrygge, fordi der hele tiden er nye ansigter, der skal stå for plejen.

Derfor blev jeg rigtig glad, da SF i sidste uge indgik en aftale om et restbeløb på 170 mio. kr. fra sidste års finanslov på ældreområdet, der nu er afsat til arbejdet med faste teams i ældreplejen.

Det er et af de punkter der står højt på min dagsorden. SF har i Kolding byråd rejst ønsket og nu er der penge på vej. Det er godt nyt.

Fast og kendt personale i ældreplejen kan både sikre mere tryghed for den ældre – fordi den ældre kan være sikker på, at de ansatte kender de behov, som den enkelte måtte have. Men faste medarbejdere letter altså også arbejdspresset for de ansatte. For det er lettere at tage sig af opgaverne i ældreplejen – hvis man på forhånd ved, hvad der forventes – og ved, hvor man skal finde de ting der skal bruges.

Og så øger det kvaliteten. Har man aldrig set den pågældende borger før – så er det altså ikke let at vurdere, om et sår er blevet bedre eller værre – og i værste fald kan man overse alvorlige symptomer, fordi man ikke ved, at de er nye. Det være sig både en hjerneblødning – smerter m.v.

Endeligt, så tror jeg det bliver lettere at rekruttere nyt personale – hvis man giver de ansatte ansvar for at varetage pleje og behandling hos bestemte borgere – hvor man får mulighed for at oparbejde de relationer, som er med til at gøre jobbet attraktivt.

Jeg glæder mig til at Kolding kommune nu kan komme i gang. Det bliver mere trygt for de ældre og deres pårørende.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *