Kolding Netavis

Påske: Politiet går efter disse bilister!

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Syddanmark

Politiet landet over gennemfører traditionen tro i påskedagene en målrettet indsats mod hastighed, spiritus- og narkotikakørsel.

Påsken forbindes for mange med ferie, hvor bilen ofte anvendes som transportmiddel. Her kan hastigheden spille en rolle, og der ses en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne. Derfor vil hastighedskontrollerne primært foregå på uhelds- og hastighedsbelastede vejstrækninger.

Derudover opretholder politiet et præventivt kontroltryk ved at gennemføre kontroller på andre vejstrækninger.

Hastighed var en betydende faktor i mere end halvdelen af de dødsulykker, som skete i perioden 2012-2017.

Samtidig er påsken en højtid, hvor man mødes i festligt lag, og hvor der ofte indtages spiritus. Politiet opfordrer til, at man på forhånd aftaler, hvem der skal køre bilen hjem efter festlighederne, eller at man tager en taxa eller bus hjem.

Spiritus i hver femte dødsulykke

Selvom den generelle holdning er, at det er uacceptabelt at køre i påvirket tilstand, er spirituspåvirkede bilister fortsat involveret i hver femte dødsulykke.

Politiets patruljer vil også være på vejene i påsken, og udover spirituspåvirkning vil politiet kontrollere, om bilisterne er påvirkede af narkotika eller medicin.

Politiets påskekontrol varer frem til og med 2. påskedag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *