På blot en time måtte Trekantbrand samt Vejle Brandvæsen rykke ud til fire markbrande.
Det er tørt derude og denne lørdag vidner netop om dette. Trekantbrand måtte i løbet af halvanden time rykke ud til hele fire markbrande.
Den første melding om en markbrand indløb ved 12.40-tiden på Hejnsvigvej mellem Vorbasse og Kragelund.
Ved 13.15-tiden var der så gået ild i en mark på Hustedvej ved Veerst i Vejen Kommune. Der blev kaldt assistance fra Trekantbrands stationer i Kolding og Lunderskov, som var på stedet sammen med station Vejen.
Og ved 13.45-tiden måtte Trekantbrand så rykke ud til en markbrand på Filskovvej mellem Grindsted og Filskov.
Og ved 14.05-tiden var det så på en mark på Bindeballevej nær Randbøldal. Her var det Vejle Brandvæsen, station Egtved, der rykkede ud og Trekantbrand, station Lunderskov, blev kaldt til som assistance.
Se billederne øverst i artiklen…