Producent i Vamdrup kalder pålæg tilbage.
Virksomheden Delika i Vamdrup tilbagekalder et parti pålæg, oplyser Fødevarestyrelsen.
Der er tale om Rema 1000 sandwichskiver, kylling naturel i 125 grams pakninger. Der er risiko for metalstykker i sandwichskiverne. Indtagelse af metalstykker medfører risiko for skade på tænder, i munden eller svælget, advarer Fødevarestyrelsen.
Pakkerne kan kendes på pakkedato: 20.02.2019, 21.02.2019, 26.02.2019, 27.02.2019. Sidste anvendelsesdato: 20.03.2019, 21.03.2019, 26.03.2019, 27.03.2019. EAN-stregkode: 5705830605238.
Rema 1000 sandwichskiver, kylling naturel, er solgt i alle kædens butikker i hele landet.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at forbrugeren smider produktet ud eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt.