Det viste sig, at kvinden var påvirket af narko.
En 21-årig kvinde fra Egtved blev fredag aften klokken 19.20 stoppet af en politipatrulje på Skovvangen i Kolding.
Kvinden kom kørende i sit køretøj, da politiet valgte, at standse hende. Et tjek viste, at kvinden var påvirket af narko. Desuden havde hun 0,5 gram hash i lommen.
Den 21-årige kvinde blev derfor både sigtet for kørsel i påvirket tilstand, samt at være i besiddelse af hash.