Kolding Netavis

Påsat brand på toilettet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Vamdrup
Der var sent fredag aften sat ild til skraldespanden på dametoilettet i Nørregade i Vamdrup. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Politiet står uden spor i sagen.

Sent fredag aften måtte Trekantbrand – station Vamdrup – trække i brandtøjet og køre til Nørregade i Vamdrup. Der var nemlig melding om ild på det offentlige toilet ved Superbrugsens bygning.

Meldingen om brand indløb klokken 22.51 og lød på “ild i butik”.

Og det var ganske rigtigt, at der var brand. Der var ild i skraldespanden på dametoilettet. Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden. Det viste sig også, at der var forsøgt, at sætte ild til skraldespanden på herretoilettet. Det fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til Kolding Netavis.

Sydøstjyllands Politi står uden spor i sagen. Der skete heldigvis kun skade på skraldespandene.

Da larmen lød på “ild i butik” blev der udløst en større udrykning med assistance fra nabostationer, men da brandens omfang var klarlagt, blev brandbilerne ude fra straks tilbagekaldt. Det skriver netavisen sebro-press.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *