Kolding Netavis

Overskud fra julemarked gik til Kræftens Bekæmpelse

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Anne og Per holdt julemarked på deres bopæl. Privatfoto.

I lørdags holdt Anne og Per julemarked på deres bopæl. De havde lyst til at samle familie, venner og naboer til et julemarked og ønske hinanden god jul.

Overskuddet – i alt 20.470 kroner – gik ubeskåret via en oprettet Mobile Pay Box direkte til Kræftens Bekæmpelse.

-Jeg blev så glad for, at blive inviteret til julemarkedet hos min tidligere kollega. At opleve den energi, der var lagt i etableringen af markedet og de fine ting: Strikkede trøjer, halstørklæder, kort, håndværk, hjemmelavet æblemost mv. gjorde mig så glad – også på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Tak til ildsjælene Anne og Per med familie, fordi de med dette initiativ er med til at gøre en forskel for kræftsagen, siger formand for Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Kolding, Margit Ø. Laub.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel