Det blev til et højt og klingende hurra for Geografisk Have i Kolding.
Over 200 børn samt mange voksne var fredag mødt frem, hvor havens sæsonstart blev markeret med besøg af borgmester Knud Erik Langhoff (C), der holdt tale, hejste flaget og erklærede den store have for åben.
Formand for havens bestyrelse, Morten Damgaard, holdt også tale og de to talere hjalp med at indvie havens nye station til sortering af affald – eller ressourcer, som man skal huske at tænke det som.
Hele indskolingen fra Brændkjær var parat med sangen ”Plant et træ”. Forinden blev der sammen med Morten Damgaard råbt et højt og klingende hurra. Herefter blev der hygget og set på den flotte kopi af Aksel Olsens hjem, bygget af Kolding Miniby.
Se billederne øverst i artiklen…