Kolding Netavis

Oprykning glippede

Vonsild FK kunne søndag med en sejr sikre sig oprykning til serie 4. Men det glippede. Holdet tabte nemlig 1-3 til Stepping IF.

Søndag eftermiddag var stemningen i top på Vonsild Stadion. Serie 5-seniorerne kunne nemlig med en sejr sikre sig oprykning til serie 4. Og med uafgjort var det fortsat ikke umuligt.

Men sådan skulle det bare ikke gå.

Alt gik ellers planmæssigt. Efter 22 minutters spil scorede Stefan Lindskov til 1-0 til Vonsild FK. Det blev også pausestillingen.

Stepping IF fik dog mere og mere tag om kampen. I det 56. minut udlignede Nikolaj Jacobsen til 1-1. Jeppe Hjort Erlang gjorde det til 1-2 efter 65 minutters spil. Adam Kofod Jensen gjorde det til 1-3 i det 87. minut. Det blev også slutresultatet.

Nederlag kan koste oprykningen

Søndagens nederlag kan koste Vonsild FK oprykningen til serie 4. Holdet kan nemlig ikke selv afgøre det længere.

Det bliver enten Stepping IF (13 point) eller Vonsild FK (12 point). Hvis Vonsild FK skal rykke op, så skal Stepping IF sætte point til i deres sidste kamp på fredag, hvor de møder Team Haderslev KFUM.

Søndag den 20. juni spiller Vonsild FK sin sidste kamp på hjemmebane, hvor de får besøg af Hoptrup/Marstrup IF (2). Det kræver en sejr af Vonsild FK i den sidste kamp, hvis de skal gøre sig forhåbninger om oprykning. Og spiller Stepping IF enten uafgjort eller taber, så er det Vonsild FK, der er klar til serie 4.

Se billederne nedenunder…

Tagget med:
Del denne artikel