Kolding Netavis

Opretter et hold til Landsstævnet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Almind
Foto: Leah Hetteberg/Unsplash (Modelfoto)

AVGIF opretter et hold til Landsstævnet i Svendborg.

Alminde Viuf Gymnastik og Idrætsforening (AVGIF) er klar med et hold for kvinder og mænd, der er glade for at lave gymnastik. Alle, der har lyst til at deltage og er over 18 år, er velkomne.

AVGIF har tidligere deltaget to gange med et hold motionsmix. I år starter træningen gratis og uforpligtende lørdag den 5. marts fra klokken 14-16 i Alminde-Viufhallen.

Her er Solvig Kiebenich og Majbritt Frisk klar til at give en forsmag på træningen. De fortæller, at der bliver lagt vægt på god og enkel gymnastik til glad musik. Herefter begynder den egentlige træning tirsdag den 19. april og ti tirsdage fremover fra klokken 18.30 til 20. Der er indlagt en ekstra træning lørdag den 11. juni klokken 10-13.

Prisen for at deltage på holdet er 700 kroner, der også dækker opvisningstøj. Du kan se mere om holdet på http://www.avgif.dk.

Landsstævneudvalget i AVGIF fortæller, at interesserede kan gå ind på http://www.dgi.dk/landsstaevne og se, hvilke muligheder der er for aktiviteter til hele familien ved Landsstævnet i Svendborg.

Alle sportsgrene er repræsenteret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel