Kolding Netavis

Ophæv restriktionerne for vores folkekirker og kulturliv

Læserbrev af Vibeke Henriksen, politisk tovholder for Netværket- det politiske mødested og landsdelsbestyrelsesmedlem for DGI Sydøstjylland, Dalbyvej 16, 6000 Kolding.

Nu må regeringen snart vågne op, og få ophævet de sidste restriktioner for vores folkekirker og kulturliv.

Det kan simpelhent ikke forsvares længere, at de stadig er underlagt sådan nogen stramme restriktioner med krav om coronapas, 4 m2 pr. gæst mm.

Det er helt absurd, når tusindvis af danskere har fejret EM med kram, jubel og siddet lårene af hinanden, at man så ikke kan få åbnet for vores folkekirker, ballet, biografer og svømmehaller.

Det rammer helt skævt at fastholde de restriktioner. Børn er blevet konfirmeret uden sang og kram, brudepar kan ikke få alle gæster med og efterladte kan ikke sige farvel i kirken når de har mistet, hvilket i sig selv, kan være en meget stressende og smertefuld tid.

Sundhedsvæsnet er ikke på vej til kollaps –antallet af patienter som er i respirator er under 10 – To tredjedele af befolkningen har påbegyndt en vaccination –Det går den rigtige vej, på trods af genåbning og fodboldfester. Så lad os få åbnet igen.

Coronapasset bør også fjernes fra det offentlige rum, så vi kan få vores frihed tilbage, men det vil dog fortsat give god mening at beholde Coronapasset når tusindvis af mennesker er samlet til f.eks. festivaler, fodbold osv. men ellers bør regeringen komme ind i kampen og give os vores hverdag tilbage, som vi kender den.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *