Kolding Netavis

Opgradér personalet når krisen banker på

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Ole Kjær (t.v.) og Jens Gamauf (t.h.). Privatfoto.

Læserbrev af Adm. direktør for IBC, Jens Gamauf Madsen og formand for HK Sydjylland, Ole Kjær, Tjørnelunden 2, Jelling.

Lige nu har vi et arbejdsmarked med lav ledighed, men ændringer kan være på vej på grund af inflations- og forsyningskrisen. Vi kan meget vel stå overfor en stigende arbejdsløshed, fordi arbejdsgivere i panik over prisstigninger og svigtende kundegrundlag vil afskedige medarbejdere.

Vi ønsker med dette indlæg at sikre, at arbejdsgiverne kender til en rigtig god mulighed for at beholde medarbejdere i en nedgangstid. Nemlig at gennemgå medarbejdernes mulighed for efter- og videreuddannelse, og at tilbyde dem en opgradering af kompetencer.

Denne mulighed blev bl.a. benyttet af Hotel Koldingfjord, da Corona for et par år siden gjorde, at man pludselig havde brug for færre medarbejdere end normalt.

Der er i de fleste brancher rig mulighed for at få finansieret efter- og videreuddannelse af medarbejderne gennem overenskomstsystemet, kompetencefonde, Omstillingsfonden, SVU og andet. De lokale uddannelsesinstitutioner og fagforeninger vejleder gerne.

At sætte ind med efter- og videreuddannelse frem for fyringer er win-win for både ansatte og virksomheder, der på den måde bruger en presset situation til at geare sig bedre til fremtiden. Ender man alligevel med at måtte reducere i medarbejderstaben, har man i det mindste været med til at opkvalificere sine ansatte, så de er bedre stillet fremadrettet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel