Der var mange, der søndag eftermiddag ville møde “Oluf Sand” på julemuseet nær Brørup.
Søndag eftermiddag kom en kendt person forbi Lillelund Julemuseum nær Brørup. I forbindelse med, at museet har fået lov til, at vise kulisserne fra tv-julekalenderen “The Julekalender”, kom Viggo Sommer forbi. Han spillede som bekendt Oluf Sand i julekalenderen.
Og det blev faktisk den vildeste dag, som Lillelund Julemuseum nogensinde har oplevet. Der var cirka 200 personer under besøget – og i løbet af hele dagen var der 607 betalende gæster.
Viggo Sommer mødte sine fans, skrev autografer og der blev taget billeder.
Det var et tilløbsstykke for Lillelund Julemuseum, da der holdt biler i lange rækker omkring julemuseet – så langt øjet rækkede.
Museet kan i år se frem til den bedste sæson i de syv år de har eksisteret. Indtil nu har der været over 4.000 besøgende.
Du kan stadig nå, at se kulliserne fra “The Julekalender”. Den og resten af juleudsmykningen kan ses frem til den 29. december.
Lillelund Julemuseum har fået lov til, at vise kulisserne fra “The Julekalender” til og med 2023. Der er måske en chance for, at aftalen forlænges et år.
Du finder museet på Sønderskovgårdvej 6, 6650 Brørup. Der er åbent alle dage klokken 11-16, dog er der lukket om mandagen.
Se billederne øverst i artiklen…