Kolding Netavis

Omkoblingsplads på vej til Trekantsområdet: Belaster klimaet mindre, mener SF

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Karina Lorentzen (SF). Privatfoto.

I januar 2024 sættes et forsøg i gang med ekstra lange vogntog på de danske veje.

I den forbindelse er Folketinget netop blevet enige om, at der skal laves en omkoblingsplads til dem i Trekantområdet. De lange vogntog kaldes også EMS2 eller dobbelttrailere.

Vogntogene kan være op til 34 meter lange, og det stiller særlige krav til vejnettet, når de lange vogntog skal kunne dreje og parkere, og derfor er der brug for særlige pladser til det.

-De lange vogntog belaster klimaet mindre, fordi de giver mulighed for at transportere mere af gangen. Det er vigtigt, at vi får afprøvet ordningen i Danmark. Sverige og Finland er godt i gang allerede, fortæller Karina Lorentzen, gruppeformand for SF, i en pressemeddelelse.

Den nøjagtige placering skal aftales med kommunerne i Trekantområdet, så det kan eksempelvis blive ved transportcentret i Vejle eller i Kolding.

Omkoblingspladserne og forsøget er åbent for alle transportører, der ønsker at køre med EMS2-vogntog. Forsøget kører i fem år, hvorefter det evalueres.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel