Kolding Netavis

Nyt trafikanlæg i Vamdrup

Således ser det ud på Røddingevj i Vamdrup ved Arena Syd efter kommunen har foretaget trafiksanering med henblik på at sikre den "bløde" færdsel bedre. Foto: Svend Erik Brodersen/Sebro Press.

Kolding Kommune er nu klar med et nyt trafikanlæg på Røddingvej i Vamdrup.

Anlægget er udført omkring til- og frakørslen til Arena Syd og boligområdet Højvang Nord, skriver netavisen Sebro Press.

Hensigten med det nye anlæg er at sikre den “bløde trafiks” bedre færdsel på og over den stærkt trafikerede, Røddingvej. Det fremgår i de kommunale arsenaler, at politikerne har sluppet 550.000 kroner løs til projektet.

Og hvad er der så kommet ud af disse penge. Et mindre helleanlæg anlagt midt på kørebanen ved Arena Syd samt skiltning asfaltarbejde og nødvendige afstribninger.. Endvidere er vejbanen på Røddingvej gjort bredere i begge sider forbi anlægget. Det er gjort udelukkende for at gøre ind- og udstigningen af busserne lettere og mere sikker, fortæller projektansvarlig, ingeniør Arshad Azam fra Kolding Kommune til Sebro Press.

Og her er så grundlaget for den politiske beslutning om at slippe 550.000 kroner løs fra kommunekassen til projektet:

Røddingvej i Vamdrup

“Beskrivelse: By- og Udviklingsforvaltningen foreslår, at krydsningsforholdene for fodgængere og cyklister på Røddingvej ved Arena Syd i Vamdrup forbedres. Krydsningen er skolevejskrydsning og den forbinder boligområdet ved Højvang Nord med Arena Syd, Ådalskolen, Vamdrup Skole og Vamdrup by. Der er en del krydsende fodgængere og cyklister, og beboerne området har i flere år ønsket at krydsningsforholdene blev forbedret. Røddingvej er indfaldsvej til Vamdrup. Ifølge trafiktælling fra 2017 kører de ca. 2800 køretøjer på strækningen om dagen som i gennemsnit kører 48,1 km/t. Ved krydsningen er der indkørsel til Arena Syd og til Højvang Nord, ligesom der er busstoppesteder på Røddingvej, som alle medvirker til at gøre krydsningen uoverskuelig og utryg for fodgængere og cyklister. Forbedring af krydsningsforholdene understøtter udvalgets målsætninger om cykelfremme og forbedring af trafiksikkerheden. By- og Udviklingsforvaltningen arbejder med en løsning, hvor der etableres en krydsningshelle, som vist nedenstående. Princippet for udformningen af krydsningen er ikke fastlagt endnu. Anlægsudgiften på 0,550 mio. kr. fordeles med 0,45 mio. kr. til anlæg samt 0,1 mio. kr. til projektering og uforudsete udgifter”.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *