Kolding Netavis

Nyt projekt gæster Kolding

LaLaBaj er et nyt samarbejdsprojekt, hvor otte unge talentfulde jazzmusikerer fra forskellige lande mixer folkemusik og jazz, når de gæster Kulturskolen Kolding.

LaLaBaj er et samarbejdsprojekt, hvor unge, dygtige og anerkendte jazzmusikere fra forskellige – især europæiske – lande har komponeret ny musik med udgangspunkt i folkemelodier fra deres hjemlande.

Musikken er baseret på sangbare og let genkendelige folkemelodier, der mixes med nye melodier og skaber levende mønstre, hvor fortid og nutid mødes på smukkeste jazzede vis. Den otte mand store besætning tager lytteren med på en rejse gennem hele folkemusikkens register af følelser – glæde, humor og leg, men også melankoli, alvor og eftertænksomhed.

Projektet blev til som en del af komponistforeningen ToneArts koncerter til København Jazzfestival 2018 og besætningen består af musikere som er anerkendt både på danske og udenlandske scener. De nye numre er komponeret af Lubos Soukup, Stian Swensson og Kasper Bai.

LaLaBaj er et levende bevis på hvilke unikke produkter der kommer ud af mødet mellem forskellige kulturer, og hvilket rigt og mangfoldigt musikliv der findes her i landet.

Line up

Tomasz Dabrowski (PL): trompet
Lubos Soukup (CZ): saxofoner/klarinet
Anders Banke (DK): saxofon/klarinet/basklarinet
Soma Allpass (DK): cello
Stian Swensson (NO): guitar
Kasper Bai (DK): guitar/saz/banjo og dirigent
Morten Christian Haxholm (DK): kontrabas
Bjørn Heebøl (DK): trommer

Koncerten er arrangeret af Kulturskolen Kolding (tidl. Kolding Musikskole) og Jazz6000 i fællesskab og foregår på Kulturskolen Kolding. Arrangementet starter klokken 19.30 og billetter sælges kun i forsalg på www.Jazz6000.dk.

Tagget med:
Del denne artikel