Kolding Kommune har åbnet et nyt møbellager.
Tirsdag åbnede et helt nyt møbellager på Værkstedsvej 17 i Kolding. Det er Kolding Kommune, der står bag møbellageret, der havde den første officielle åbningsdag. Det er idémanden Frank Ravn, der i halvandet år har arbejdet på åbningen af lageret.
-Jeg har arbejdet på, at genbruge kommunens møbler i stedet for, at købe nyt. Og det fungerer således, at man går ind på nettet og bestiller møblet. Når bestillingen er gennemført så får du en mail om, at den er godkendt, fortæller Frank Ravn til Kolding Netavis.
Brugerne er kommunens institutioner, tilføjer han.
Kolding Kommune har i løbet af halvandet år sparet 1.745.000 kroner på nyindkøb af møbler. Der er røget 1.633 styk møbler ud til genbrug. Nogle af møblerne er 72 hæve-sænke borde og 466 stole.
Se billederne øverst i artiklen…