Første retailbutik nogensinde er snart en realitet for det knap et år gamle modebrand Evoked Vila, der med stigende popularitet har bevist, at der er marked for et moderigtigt plus-size brand med skarp fokus på pasform.
Efter at have lanceret Evoked Vila i 15 markeder på mindre end 12 måneder er et af de nyeste Bestseller brands nu klar til, at åbne retailbutikker i tre danske byer.
Den 24. august inviterer Evoked Vila sine første kunder indenfor i butikken i Kolding Storcenter.
Foruden Kolding åbnes der butikker i Odense og Randers.