Der sker nye ting i udeområdet hos Nicolai i Kolding.
Udeområdet får i disse dage en “overhaling”. Det sker i forbindelse med, at Nicolai Madbar har fået ny forpagter.
Derfor er der opsat en container i gården:
-Jimmi er ved, at sætte en “kontaineren” op, hvor der er udeservering henover sommeren. Vi har fået lavet et lille grønt område. Og på den anden side har vi et alternativt grønt område, som er det vi kalder bæredygtige byhaver. Det er et projekt, hvor børn er med til at plante og se ting gro. Her har vi haft Sct. Michaels Skole med ind over, fortæller leder af Nicolai i Kolding, Mette Strømgaard Dalby, til Kolding Netavis.
“Kontaineren” og hele udeserveringen åbner op for publikum 1. maj. Den 19. maj – dagen efter Kristi Himmelfartsdag – er Nicolai en del af “Majmarked”. Her arrangerer Nicolai “Repair & Remake Festival”, hvor de bæredygtige haver er en del af.
-Der vil være masser af aktiviteter. Det vil handle om at genbruge og reparere med mange aktører som frivillige, foreninger og ikke mindst de aktiviteter vi selv sætter i gang med Redux, forklarer Mette Strømgaard Dalby.
Du kan læse mere på Nicolais hjemmeside, Madbarens Facebook-side samt Nicolais Facebook-side.
Se billederne øverst i artiklen…