Kolding Netavis

Nye og bedre mødeformer

Læserbrev af Hans Holmer (SF), Skovbogade 8, 6000 Kolding, og Merete Due Paarup (R), Uhrevej 11, 6064 Jordrup, medlem af Kolding Byråd.

Coronatiden har skabt grobund for at afprøve nye digitale mødeformer – også i kommunen. Det har betydet alt fra tekniske udfordringer til mere effektive møder og mindre tidsforbrug både på møder og transport for både politikere og embedsfolk. Det bør vi lære af og kigge på om vi kan justere vores mødeformer i fremtiden.

Vi foreslår derfor, at vi i fremtiden eksperimenterer med forskellige mødeformer. Der er møder, hvor vi har en enkelt dagsorden, orienteringer eller punkter der er mere eller mindre formelle godkendelse – de kunne også fremover afholdes kort og godt online. Andre møder, der kræver mere dialog og mere videndeling – og de kunne så til gengæld være længere og fysiske, så vi får bedre tid til både at få indsigt, mere viden og politisk dialog. Det kunne give flere fordele:

Kortere og mere effektive møder, forskellige mødetyper, sparet tid på forvaltning/politikere, mindre transporttid, mulighed eksterne oplægsholdere – som eller ikke ville have haft mulighed for at være fysisk til stede.

Mere tid til politiske drøftelser

Vi skal fortsat have fysiske møder, hvor vi kan se hinanden i øjnene og få gode dialoger. Men samlet set vil en ændring af mødestrukturerne blive til mange sparede timer, som vi i stedet kan bruge på at møde borgere ude i virkeligheden- eller bruge til møder af højere kvalitet.

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *