Kolding Netavis

Ny terminal ved banegården

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), viceborgmester, Primulavej 7, 6000 Kolding.

Byrådet har netop vedtaget, at udvikle området hvor det tidligere posthus ved banegården ligger.

Dansk Folkeparti har jo længe arbejdet for at bybusserne skulle forbi banegårdens hovedindgang. Det er kun lykkedes at få en linje forbi – og hold da op en kamp det var.

Men Dansk Folkepartis vision for det tidligere posthus, er at vi får lavet en sammenhængende terminal, som den ved Vejle banegård, hvor busser, tog og rutebiler er samlet et sted og det er let at skifte.

Det vil også betyde at der bliver plads til, at bybusserne kan holde, så køretiderne kommer til, at passe sammen – så man ikke evigt og altid skal vente og vente.

I en tid hvor der glædeligvis er stor fokus på miljø og klima, er det helt afgørende at gøre den offentlige transport langt mere attraktiv.

Vi har brug for, at bl.a. bybusserne er et reelt og brugbart alternativ til bilen. Det kan en ny trafikterminal, ved banegården, i høj grad medvirke til. Det vil Dansk Folkeparti arbejde for, at overbevise resten af Kolding Byråd om.

Ligeledes at det er helt afgørende, at både buschauffører og passagerer inddrages i udviklingen af en terminal.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *