Kolding Netavis

Ny sæson af Babytræf

Kolding Bibliotek starter Babytræf op igen.

På Kolding Bibliotek sætter kommunens babyer hinanden stævne hver anden onsdag hele foråret. Til Babytræf kan du og din baby mødes med andre, lege og hygge jer, samtidig med at I hører inspirerende oplæg om emner, der understøtter barnets gode udvikling. Babytræf arrangeres af sundhedsplejerskerne Lene Dyg og Kirsten Bolvig Jessen.

Sæsonen starter ud med babymassage for børn i alderen 0-4 måneder. Medbring olie og et håndklæde. I løbet af foråret kan du også være med til motoriktræning, få tips til en god sommer med en baby og høre oplæg om, hvornår der er grund til bekymring, når det gælder syge børn.

Gratis tilbud for alle

Den 22. januar er det første babytræf i år. Babytræf foregår altid onsdage i lige uger klokken 10-12 i Store Sal på Kolding Bibliotek. Arrangementet er gratis, og du behøver ikke at melde dig til.

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *