Nye prognoser viser nu, at der er 70 procents chance for, at vintervejr med sne vil rammer flere steder i Danmark – også Kolding-området vil blive ramt.
Der har de sneste dage være røster ude om, at Danmark kunne blive ramt af et snevejr i den kommende uge.
Nu skriver TV2 Vejret, at nye prognoser med 70 procents sikkerhed lover, at nogle dele af Danmark vil få sne.
Tirsdag forventes et lavtryk, at bringe nedbør over Danmark. Indledningsvist vil nedbøren falde som regn eller slud, men seneste prognoser antyder, at lavtrykket natten til onsdag vil bevæge sig over den sydøstlige del af landet, skriver TV2 Vejret.
Det medfører, at kold luft trækkes ned over især Jylland, hvor nedbøren sandsynligvis vil gå over i sne. Derimod forventes det, at blive regnfuldt i de sydøstlige egne på grund af de lunere temperaturer.
Det er lavtrykkets bane, der afgør, om der falder regn, slud eller sne.
Vintervejr hele onsdagen
Vintervejret ser ud til at fortsætte gennem hele onsdagen, hvor flere områder kan forvente sne. Især i et bælte fra Nordjylland ned gennem Østjylland og Midtsjælland er der gode chancer for sne, oplyser TV2 Vejret videre.
I prognosen ventes der, at falde 11 centimeter sne her i Kolding-området. Men som tidligere nævnt bliver al sneen nødvendigvis ikke liggende.