Kolding Netavis

Ny præst for valgmenigheden i Skanderup

Skanderup grundtvigske Valgmenigheds nye præst, Line Louise Peters. Privatfoto.

Skanderup Grundtvigske Valgmening får ny præst.

Line Louise Peters, 38 år, er fra 1. august ansat som præst for menigheden og for Skanderup Valgmenigheds Kirke, skriver Lunderskov Folkeblad.

Hun afløser den nuværende præst gennem de seneste ti et halvt år, Axel Jessen. Det fortæller formanden for valgmenigheden, Jens Simonsen, som bor i Vargårde ved Hejls, men som er op opvokset på gården Wissingsminde i Skanderup.

Den nye præst, Line Louise Peters, kommer fra et embede som valgmeningspræst i Kellerup ved Silkeborg. Hun indsættes i embedet ved Skanderup Valgmenigheds Kirke, søndag den 21. august, men flytter formentligt allerede ind præsteboligen i Skandrup omkring 1. juli.

Axel Jessen har selv valgt at stoppe for at gå pension. Axel Jessen bliver dog boende i landsbyen, idet han har købt en villa på Søndergyden i Skanderup, og han flytter snarest dertil sammen med sin hustru, Ruth. Det oplyses, at han har givet tilsagn om fortsat virke som afløser for den nye præst.

Jens Simonsen fortæller, at Line Louise Peters efter en prøveprædiken er indsat i embedet af en helt enig bestyrelse for valgmenigheden. Han fremhæver, at den nye præst har en meget alsidig baggrund med sig til Skanderup, som helt givet kan bruges både i gerningen som præst og i andre sammenhænge i lokalsamfundet.

Tagget med: ,
Del denne artikel