Kolding Netavis

Ny pendlerklub i Kolding: DSB’s køreplan giver problemer

Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Togpendlere til og fra Kolding står over for udfordringer med den nye togkøreplan. Den stigende bekymring har ført til dannelse af Kolding Pendlerklub.

Efter en tumultagtig efterår i 2024 med sporarbejder, forsinkelser og aflysninger, kunne togpendlere til og fra Kolding endelig ånde lettet op, da sporarbejdet blev afsluttet. Men glæden blev kortvarig, da den nye køreplan trådte i kraft den 15. december. Den nye køreplan indebærer færre afgange, længere rejsetider og afskaffelse af mindre stationer som Lunderskov og Langeskov på Fyn.

I lyset af disse udfordringer har en gruppe togpendlere nu stiftet Kolding Pendlerklub.

Bedre dialog med DSB

Klubbens hovedformål er at sikre bedre dialog med DSB om pendlernes behov og ønsker og især at adressere konsekvenserne af ændringer i køreplanen, der pludseligt fjerner afgange på bestemte tidspunkter eller fra specifikke stationer.

DSB samarbejder på forskellige niveauer med pendlerklubber, hvor repræsentanterne bliver involveret i udarbejdelsen af køreplanen. I Jylland eksisterer der i øjeblikket tre pendlerklubber, der dækker strækningerne Hobro-Aalborg, Frederikshavn-Aalborg og Aarhus-Struer.

Kolding Pendlerklub har potentiale til at blive en vigtig stemme for pendlerne i Sydjylland og sikre, at også pendlere til og fra byer uden for Århus-København strækningen bliver hørt.

Enhver, der pendler til og fra Kolding, er velkommen i klubben ved at melde sig ind på Kolding Pendlerklubs Facebook-side.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel