Kolding Netavis

Ny gårdbutik

Svend Erik Brodersen
Af Svend Erik Brodersen Lunderskov
Jens Christian Lauritsen, som har åbnet gårdbutik på Nagbøl Kirkevej ved Lunderskov. Foto: SEB.

Området har fået en ny gårdbutik, hvorfra der sælges kød af høj kvalitet. Det er Jens Christian Lauritsen, der har skiftet fra minkavl til gårdbutik.

Butikken har til huse på adressen Nagbøl Kirkevej 9 ved Lunderskov på gården Viborggaard, hvorfra Jens Christian Lauritsen også tidligere har drevet minkfarm.

Han kalder butikken for Lunderskov Dexter. Navnet skyldes, at kødet, han sælger, kommer fra køer af racen Dexter, som han selv opdrætter, skriver Fællesavisen.

Stor vægt på dyrevelfærd

Den 55-årige nye gårdbutiksejer fortæller til avisen, at han lægger stor vægt på dyrevelfærd, hvilket betyder, at kødet, han sælger, kommer fra sunde, langsomt opvoksende køer.

Jens Christian Lauritsen fortæller videre, at køerne vokser op på marker og naturarealer flere steder rundt om i Kolding Kommune, blandt andet med henblik på at øge biodiversiteten.

Ud over kødet er der også honning fra en lokal biavler på hylderne på Nagbøl Kirkevej 9.

Gårdbutikken, Lunderskov Dexter, er åben alle ugens dage fra klokken 8 til 18. Men kun med betjening efter aftale og med selvbetjening med betaling via MobilePay.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel