Connect with us

Vonsild

Ny formand: -Vi arbejder for et bedre havmiljø

Offentliggjort for

den

Eea Haldan Vestergaard (V) fra Vonsild har overtaget formandsposten for Naturpark Lillebælt. Privatfoto.

Den nyvalgte formand er bosiddende i Vonsild.

Eea Haldan Vestergaard (V) fra Vonsild har overtaget formandsposten for Naturpark Lillebælt i 2021.

Hun ser naturparken, som et samarbejde, der kan gøre en stor forskel for et bedre havmiljø i Lillebælt, og spår en fremtid, hvor bæredygtighed og naturen får mere fokus.

Formand for anden gang

Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem de tre kommuner Kolding, Middelfart og Fredericia. Hvert år skiftes kommunerne til at have formandsrollen. Eea Haldan Vestergaard sidder som repræsentant for Kolding Byråd i naturparkens forretningsudvalg, og det er nu anden gang, hun skal være formand:

– Da vi begyndte for tre år siden, var det hele meget nyt, og vi skulle definere naturparken og sætte handlinger i gang. Nu har vi fundraiset over 18 mio. kr. til forbedringer af havmiljøet, til forskning, til formidling og friluftsliv, og er godt i gang med mange konkrete projekter. Jeg synes, vi er nået langt, og vi har et godt samarbejde på tværs af kommunerne, fortæller Eea Haldan Vestergaard i en pressemeddelelse.

-Vi gør noget på mange fronter

Samarbejdet med borgere, virksomheder, forskere og foreninger er en helt afgørende faktor for at udvikle naturparken, mener Eea Haldan Vestergaard. Tre gange om året mødes de forskellige interessenter i naturparkrådet for at drøfte aktuelle emner og naturparkens virke. På årets nytårskur 27. januar, som selvfølgelig foregik digitalt, satte naturparken fokus på de nuværende indsatser for et bedre havmiljø.

– På nytårskuren fik vi et overblik over alle indsatserne, fx at mindske kvælstof- og fosforudledninger til Lillebælt via vådområde-projekter. Og spildevandsselskaberne fortalte om deres arbejde med at forbedre rensningen, så vi bl.a. undgår miljøfremmede stoffer i havet. Der er store muligheder for at investere klogt i lokale forbedringer, bare vi prioriterer det. Det var et spændende møde, hvor også Miljøstyrelsen fortalte om fremtidens krav, og vi fik en god debat om, hvad vi kan gøre for et bedre havmiljø, fortæller Eea Haldan Vestergaard.

Kort over tiltag i 2021-2024

Naturpark Lillebælt har lavet et kort over alle de tiltag, som er planlagt til at forbedre havmiljøet i naturparken de næste år.

– På kortet kan man se, at der er rigtig mange projekter i gang i hele naturparken. Vi etablerer stenrev og planter ålegræs allerede i år og vi laver frivillige fiskereservater og fiskebørnehaver. Samtidig laver vi ny formidling og flere muligheder for, at folk kan komme ud i det fri og se havet og lære om det. Ved at opleve naturen, lærer vi samtidig at passe på naturen. Kolding Stenbank er et godt eksempel på en indsats, der både giver formidling, fællesskab og forbedringer i havet, siger Eea Haldan Vestergaard.

Opmærksomheden er stigende

Hun kan tydeligt mærke, at der er en stigende interesse for at komme ud i naturen og en øget bevidsthed om bæredygtighed og natur. Fx er alle borgmestre rundt om Lillebælt enige om, at der skal gøres noget ved Lillebælts havmiljø. De har sendt et brev til miljøministeren, og bedt staten om hjælp. Også lokalt i Kolding fylder havmiljøet.

– I Kolding har der været meget opmærksomhed på især Marina City, og her har vi i Byrådet besluttet at lave biodiversitets-forbedringer som biohuts, plantning af ålegræs og etablering af stenrev. Det er meget positivt, at der er stigende fokus på skabe bæredygtige løsninger og Naturpark Lillebælt er en vigtig spiller på den bane, slutter Eea.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Vonsild

Stoppet i Vonsild: Yngre mand sigtet for spritkørsel

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Manden blev sigtet for mere end bare spirituskørsel.

En 25-årig mand fra Christiansfeld blev klokken 03.50 natten til søndag stoppet på Hjarupvej i Vonsild.

En patrulje fra Sydøstjyllands Politi stoppede manden, der kørte i en Toyota Corolla, da man havde mistanke om spirituskørsel.

Et tjek af den 25-årige mand viste, at det holdt stik. Men det var ikke det hele.

Inde i bilen fandt betjentene både amfetamin og hash. Så nu er manden sigtet for både spirituskørsel og for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, oplyser Sydøstjyllands Politi til Kolding Netavis.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

112

Brand på byggepladsen

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Her ses branden på byggepladsen i Vonsild. Privatfoto.

Der gik ild i en af maskinerne på byggepladsen.

Trekantbrand – station Kolding – rykkede fredag ved 13.15-tiden ud til en brand på Hirsevænget i Vonsild.

En af maskinerne på byggepladsen bag Langholm var brudt i brand. Brandvæsnet fik slukket ilden.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Vonsild

Så er der fodboldskole

Offentliggjort for

den

Forfatter:

I denne uge er der fodboldskole i Vonsild. Foto: BlumePress.

Igen i år er der fodboldskole i Vonsild.

DBUs fodboldskole løber af stablen flere steder i landet. I denne uge er der fodboldskole i Vonsild. Her deltager over 100 børn. Det foregår på banerne ved Vonsild Fodbold Klub.

Børnene deltager aktivt i træningen med en fodbold og de kan dermed blive bedre til at spille fodbold.

DBU Fodboldskole er en fodboldfest, som vækker følelser og skaber magiske øjeblikke, så børn, træner og leder får lyst til at komme igen år efter år.

På DBUs fodboldskole udfordres deltagerne teknisk, taktisk, fysisk og mentalt gennem 20 varierende træningspas, som tager udgangspunkt i DBUs nye uddannelse for børne- og ungdomstrænere. Øvelser som trænere kan tage med tilbage og implementere i den lokale klub.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Vonsild

Vonsild bliver udvidet med ny aktivitetsby

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Den røde markering viser det område der netop er solgt til KIF, hvor de nye aktiviteter placeres. Den gule markering viser den del af området, hvor første etape af KIF Padel Club er etableret, inkl. 7 hytter der bevares. Den blå markering viser de eksisterende tennisbaner, bowls og det fælles klubhus. Alle tre arealer til sammen kommer til at udgøre Aktivitetsbyen KIF. Pressefoto.

Det er en kæmpe udvidelse, der er på vej ved siden af Kolding Hallerne på den tidligere campingplads i Vonsild.

En række investorer og fonde er nu sammen med KIFs Hovedforening klar til at realisere planen om en aktivitetsby med både strandhåndbold, beachvolley, tennis, multibaner, udvidelse af padel og meget mere, oplyses det i en pressemeddelelse.

Det er Kolding Kommune, der netop har solgt grunden til KIF. Dermed kan begge parter realisere et ønske om at samle både unge og ældre til aktiviteter på området.

Det er en grundlæggende idé om at udvide centerets idræts- og oplevelsesmuligheder med en aktivitetsby til glæde for folkesundheden, samt etablere et samlingspunkt for familier og borgere i kommunen.

Oplevelser tilgængelige for alle

Udviklingen af hele området skal give oplevelser med tilgængelighed for alle.

-Det har længe været byrådets ønske at lave en idrætsby. Stadion bliver jo, hvor det er i dag, men så får vi en ny idrætsbydel i Vonsild i tæt samarbejde med KIF. Det glæder mig meget, at det endelig kan realiseres, så Koldings borgere har alle disse tilbud samlet et sted, fortæller borgmester Jørn Pedersen (V).

Området vil byde på en udbygning af KIF Padel Club med et supplerende center, hvor der etableres en World Padel Tour bane med tilskuerpladser, 9 doublebaner, 2 singlebaner samt opvarmningsområde og loungeområder. Dermed runder KIF Padel Club 20 padelbaner og bliver et af landets største padelcentre.

Der planlægges endvidere overdækkede strandhåndboldbaner sammen med beachvolley, et overdækket center med multibaner, teqball, panne street baner, samt et overdækket center med tennis.

Fælles servicebygning

En fælles servicebygning i to etager tilbyder omklædning, ophold, klubhus, materialeopbevaring og muligheden for golfsimulator mv. Udeområdet byder på en række aktiviteter som crossfit/fitness, klatrevægge, udendørs bordtennis, ligesom der planlægges 136 parkeringspladser ekstra i området.

-Det er vores opfattelse, at der er et stort behov for disse aktiviteter i Kolding, og at vi sammen vil skabe nogle unikke rammer for socialt sammenhold, fællesskaber og idræt, der vil give et fantastisk liv i området. Her vil der være plads til alle i en familie, fordi der er så mange forskelligrettede aktiviteter, men også familiespil- og aktiviteter man kan være sammen om, samtidig med at man får motion, fortæller Morten Bugge, initiativtager til Aktivitetsbyen KIF.

Nu går arbejdet i gang med at få tegnet området færdigt i detaljer, og i den forbindelse vil byens borgere blive inddraget i den endelige planlægning. Kreative ideer og ønsker til aktiviteter vil blive modtaget med glæde.

Forventningen er, at Aktivitetsby KIF kan stå klar i løbet af 2022.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Vonsild

Bilbrand skaber kø på motorvejen

Offentliggjort for

den

Forfatter:

En tyk sort røg kunne ses fra bilbranden. Foto: Elo Christoffersen.

En bil er brudt i brand på motorvejen.

Trekantbrand rykkede ved 13.15-tiden ud til en bilbrand på den sønderjyske motorvej mellem Vonsild og Kolding Syd. En bil var brudt i brand. En tyk sort røg kunne ses på afstand.

Branden har stoppet trafikken på motorvejen og hurtigt var der en større kø på motorvejen.

I følge Vejdirektoratet er der et sport farbart. Politi og Trekantbrand er på stedet.

OPDATERING

Vejdirektoratet oplyser, at motorvejen igen er farbar i begge spor.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Reklame

Tags

oktober 2021
M Ti O To F L S
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Populære artikler