Kolding Netavis

Ny dansk karatemester i Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Karate

Der har været afholdt DM i karate i Holstebro, hvor Sensei Mariana Cartuliares blev ny dansk mester i kata.

Asia Sport Center i Kolding sendte to kvinder til DM i karate, der blev afholdt i Holstebro i den forgangne weekend.

Sensei Mariana Cartuliares vandt guld i kata, der er formøvelser uden modstander og er dermed dansk mester i sin klasse. I kumite, der er traditionel kamp, vandt Sensei Mariana Cartuliares en sølvmedalje på en flot 2. plads efter flere indledende kampe med overbevisende sejre.

Landsholdskæmperen Mille Fabricius vandt igen medaljer i de kata-kampe, som hun deltog i. Mille Fabricius vandt to sikre bronzemedaljer, både i senior og U21. Mille Fabricius har været en sikker medaljevinder i de seneste turneringer, som hun har deltaget i med Kata Landsholdet under Dansk Karate Forbund.

Sensei Mariana Cartuliares og Mille Fabricius træner begge selv i Asia Sport Center, hvor de også begge er trænere på børneholdet, mens Sensei Mariana Cartuliares også er træner for junior og voksne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *