Kolding Netavis

Ny café i gågaden

Elo Christoffersen
Her ses Tobias Jørgensen (t.v.) og Filip Bladt (t.h.). Privatfoto.

**Afsløring – DETTE VAR EN APRILSNAR** En spændende ny café, “Pints & Cakes”, vil snart byde velkommen i gågaden i Kolding.

Caféen tilbyder en unik kombination af øl og kager, som aldrig før set. Gæster kan forkæle deres smagsløg med innovative og lækre kombinationer af deres yndlingsøl og kager.

Som en støtte til den lokale handel vil “Pints & Cakes” tilbyde en særlig rabat: fremvis en kvittering fra en anden butik i Koldings midtby, og få 15 % rabat på øllebrød.

Bag konceptet står byrådsmedlemmerne Filip Bladt (S) og Tobias Jørgensen (V):

-Vi mener, at dette initiativ vil styrke midtbyen og bakke op om den handel, der allerede er, fortæller Filip Bladt.

Tobias Jørgensen tilføjer:

-Filips og min fælles passion for især kage, men også øl, bliver helt sikkert et kæmpe aktiv for vores bymidte og bakker op om visionen fra ‘købestad til mødested’.”

Makkerparret glæder sig til at lancere det fulde koncept og tror på, at det kan franchises til andre byer og lokationer. Deres drøm er en central placering i gågaden, hvor “Pints & Cakes” kan blive et samlingspunkt for både lokale og besøgende.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel