Efter 24 år som administrerende direktør for DELPRO i Vamdrup, er Jacob Rath tilbage den 31. december 2024, hvor Glenn Aagesen har overtaget rollen.
-Tiden er inde til at bringe nye øjne på vores spændende udvikling, og derfor overlader jeg roret til Glenn Aagesen. Det har været en fantastisk rejse siden stiftelsen af DELPRO i 2000, og jeg er utrolig stolt over det, vi sammen har opnået, fortæller Jacob Rath i en pressemeddelels og fortsætter:
-Glenn er et velkendt ansigt i branchen, med solid erfaring fra både sol-, vind- og elforsyningssektoren. Hans brede indsigt i markedet og skarpe blik for fremtidens muligheder gør ham til den rette til at føre DELPRO videre ind i en ny æra. Glenn kommer med stærke kompetencer, der vil styrke vores position og hjælpe os med at udvide vores evne til at levere endnu flere løsninger i fremtiden.
Jacob Rath vil fortsat være tilknyttet DELPRO frem mod sommeren 2025 og glæder sig til at støtte overgangen.
-Bestyrelsen i DELPRO glæder sig til, at Glenn Aagesen nu skal udvikle DELPRO yderligere. Glenn vil uden tvivl være med til at sikre, at DELPRO fortsat skaber værdi hos vores kunder, siger bestyrelsesleder Birgitte Brinch Madsen.
Glenn Aagesen kommer med stærke kompetencer indenfor organisations- og forretningsudvikling med fokus på den grønne omstilling og energisektoren. Han bringer stærke lederkompetencer med en pragmatisk tilgang og ydmyg forståelse for forretningens historik.