Kolding Netavis

Nu starter Kolding Teaterforening sin nye sæson

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Teater V/pressefoto.

Nu indledes den nye teatersæson hos Kolding Teaterforening. Første forestilling er den 11. september.

Kolding Teaterforening indleder teatersæsonen 2024-25 med en rørende enmandsforestilling, “Min sidste øl”, opført af den talentfulde performer, Frederik Ingemann Brandt. Forestillingen vil blive fremført på Godset onsdag den 11. september.

I forestillingen, taler, danser og synger Frederik Ingemann Brandt gennem sine egne personlige oplevelser med alkohol. Med en ambition om at kaste lys over alkoholkulturen i Danmark på en relaterbar og forståelig måde, søger Brandt at nuancere debatten om alkohol ved at præsentere både dens negative og positive aspekter på en ærlig vis.

“Min sidste øl” er en personlig og ærlig teatertalk med Frederik Ingemann Brandt som omdrejningspunkt.

Forestillingen begynder klokken 19.30 på Godset i Kolding. Billetter kan købes på billetten.dk. “Min sidste øl” har en varighed på cirka 55 minutter og afvikles uden pause.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel