Kolding Netavis

Nu rettes fejlen med “Sjøllund”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Vonsild
Her ses skiltet, hvor Sjølund hedder "Sjøllund". Billedet er taget søndag morgen. Foto: Elo Christoffersen.

Fejlen bliver rettet hurtigst muligt, lyder det fra formand for Plan og Teknik.

Kolding Netavis kunne søndag fortælle, at det nye vejskilt i rundkørlsen ved det første stykke af Ringvej Syd syd for Vonsild, er ramt af en fejl. Sjølund er nemlig stavet “Sjøllund“.

-Det er en beklagelig menneskelig fejl. Der er bestilt et nyt skilt, som hurtigst muligt sættes op, fortæller formand for Plan og Teknik i Kolding Kommune, Jakob Ville (V), til Kolding Netavis.

Det “forkerte” skilt er dog allerede blevet pillet ned igen.

De første 400 meter af den nye ringvej ved Ødisvej og Vonsildvej åbnes i morgen, onsdag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel