Kolding Netavis

Nu kan du søge om julehjælp

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Tijana/Adobe Stock.

Nu er det muligt at søge julehjælp hos de frivillige foreninger, kirker og loger i Kolding.

Ansøgere skal være bosiddende i Kolding Kommune for at være kvalificeret. Hver organisation har specifikke kriterier for julehjælp, og ansøgninger vil blive behandlet individuelt af den valgte forening, kirke eller loge. Generelt er der en indkomstgrænse på 250.000 kroner om året.

Hvis du har brug for hjælp til at udfylde din ansøgning, kan du besøge Borgerservice på Nytorv 1 (ingen tidsbestilling påkrævet) eller Frivillighuset – Dansk Flygtningehjælp på Bredgade 4, 2. sal.

Sidste frist for indsendelse af ansøgninger er mandag den 1. december klokken 08. Besked om tildeling af julehjælp vil blive givet senest den 15. december.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel