Red Barnet gør det nu muligt, at handle udenfor normal åbningstid i Kolding-afdelingen.
Med en gennemprøvet selvbetjeningsløsning kan børnefamilier i Kolding nu handle genbrug til familiens yngste præcist når det passer dem. I butikken på Helligkorsgade 22 er det snart muligt at låse sig ind i butikken udenfor butikkens normale åbningstid med få klik på sin smartphone.
Børnefamilier har ofte en meget travl dagligdag med job, hente og bringe børn, indkøb, madlavning, lektier mm. – hvilket gør det svært for dem at handle i den åbningstid som butikkerne normalt har.
Fra lørdag den 14. oktober tilbyder Red Barnet, at børnefamilier kan handle betjeningsfrit fra klokken 8 til klokken 20 aften i butikken i Helligkorsgade.
De selvbetjeningstider, som Red Barnet starter med, kan udvides, hvis behovet viser sig at være der.
Erfaringerne fra andre Red Barnet-butikker med selvbetjening er meget positive. Kunderne er meget glade for dette supplement til butikkens normale åbningstider.
Red Barnet håber at dette tiltag også i Kolding vil blive modtaget af kunderne som en ekstra service – en service som giver dem mulighed for også at handle genbrug, når butikken ellers ikke er bemandet af de mange ildsjæle, som hver uge holder butikken åbent.
Overskuddet fra Red Barnets genbrugsbutikker går til, at hjælpe børn i udsatte positioner – både lokalt, nationalt og internationalt.