Kolding Netavis

Nu kan du få burger uden kød

Rebel Whopper fås nu også i Danmark. Foto: Burger King.

Nu giver Burger King danskerne muligheden for at vælge en rebelsk og kødfri variant af den ikoniske Whopper. Den længe ventede Rebel Whopper flyver allerede over disken i USA og Sverige, og fra 12. november fås den også i Danmark.

Det er ikke kun veganere og vegetarer, der undsiger sig kødet og sætter tænderne i kødfri alternativer. Danskerne vælger plantebaseret kost som aldrig før, og nu er turen også kommet til én af de mest ikoniske burgere i verden.

Den har været ventet længe, men nu lancerer Burger King endelig deres kødfri Rebel Whopper i Danmark. Den indeholder alt det, man kender fra den klassiske Whopper – frisk tomater, salat, mayonnaise, ketchup, sprøde pickles og løg serveret med en flammegrillet, men plantebaseret, bøf. Bøffen ligner, smager og har tekstur som kød, men er baseret på planter. Rebel Whopper er på menuen i alle 56 danske Burger King-restauranter fra den 12. november.

– Vi er sikre på, at Rebel Whopper er burgeren, mange danskere har ventet på, og at den falder i god smag hos vores gæster. Den giver det ultimative plantebaserede alternativ, kombineret med den ikoniske Whoppers smag og indhold. Vi glæder os til at lade Rebel Whopper tale for sig selv og se, om danskerne rent faktisk kan smage forskel, fortæller Daniel Schröder, nordisk marketingchef for Burger King, i en pressemeddelelse.

Burger King har allerede stor succes med de kødfri burgere i USA, hvor den er kendt under navnet Impossible Burger, og Sverige, hvor Rebel Whopper har været på menuen siden juni i år. Rebel Whopper giver alle mulighed for at tage det kødfri valg, men stadig nyde smagen af den klassiske og velkendte Whopper.

Vegetarisk slagter står bag bøffen

Burger King samarbejder med The Vegetarian Butcher, der står bag den vigtigste del af burgeren – plantebøffen. Sammen har de to virksomheder udviklet et produkt af særlig høj kvalitet, der meget vel kan udvikle og sætte skub i fastfood-branchen.

– Det har været fantastisk at arbejde sammen med Burger King om den nye burger Rebel Whopper, og jeg glæder mig meget til, at alle Burger King-gæster smager og nyder den, siger Jaap Korteweg, stifter af The Vegetarian Butcher – en vegetarisk ”slagter, der laver grønne alternativer til kød.

Burger King bliver dermed den største restaurantkæde, der tilbyder en plantebøf på tværs af Europa.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *