I Sjølund drømmer de stort og nu har de realiseret en frugtlund.
KSU Sjølund Lokalråd arbejder sammen med landsbyens foreninger og folkeskole, på at
realiserer en Helhedsplan som blev tegnet i 2018. Et grønt område mellem skole, multihal,
kirke og forsamlingshus, hvor de vil opbygge rammer, med plads til fysisk aktivitet, leg og
fællesskab på tværs af generationer.
Nu er de kommet i mål med en frugtlund, som er plantet ved siden af Krible Krable Haven. Frugtlunden er realiseret med tilskud fra Friluftsrådet, som støtter etableringen af en frugtlund og nyttehave, der skal bruges til fælles friluftsaktiviteter.
25 frivillige har sammen plantet 26 frugttræer. Nu skal de små træer have lov at gro og i Sjølund skal de finde en måde, hvor de kan hjælpes med at passe godt på dem. I fremtiden skulle der så gerne kunne plukkes kirsebær, blomme, pærer og æbler.
Foreløbigt glæder KSU Sjølund Lokalråd sig til foråret, hvor Frugtlunden blomstrer.