Den ottende sæson af den populære serie “Badehotellet” har snart premiere.
Snart får den ottende sæson af TV2-serien “Badehotellet” premiere.
Vi skriver sommeren 1941, og tyskerne har beslaglagt nabohotellet. Men det afholder ikke stamgæsterne fra at komme, som de plejer. I løbet af sæsonen må flere på det lille hotel dog irriterende nok sande, at den berømte danske blande-sig-udenom bliver sværere og sværere at praktisere, når besættelsesmagten står lige uden for døren.
– Det er os en stor fornøjelse at byde velkommen til “Badehotellet’s” ottende sæson. En sæson, der er blevet skrevet og optaget, mens verden har været i en epidemisk undtagelsestilstand med, hvad deraf følger af chok og ængstelse og afsavn. Det har ikke været svært for os at leve os ind i, hvordan det har været at være dansker i midten af en verdenskrig, siger forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe i en pressemeddelelse.
Der er premiere mandag den 1. februar på TV2 Play og TV2.
Fra venstre er det Edith (Ulla Vejby), Amanda (Amalie Dollerup), Otilia (Merete Mærkedahl) og Ane (Mia Helene Højgaard). Foto: Mike Kollöffel/TV2.